Breakable



Breakable - Nye nordiske landskaber af improviseret musik.
(Breakable - New Nordic landscapes of improvised music.)

English version HERE




Jeg har fået en fantastisk ny musiklegekammerat, sangeren Helle Thun (se hendes hjemmeside HER). Sammen vil vi tilbyde koncerter og musikgudstjenester med improvisationsmusik i adskillige stilarter. Sådan præsenterer vi os selv som ensemble:




"Ekspressiv modernisme, mosgrønt nordvendt fjeld, dyb afgrund og luftig minimalisme. Helle Thuns ekvilibristiske vokal møder Flemming Chr. Hansens ​farverige​ orgellandskaber.

Breakables improvisatoriske univers er en humoristisk og dramatisk musisk leg. Ensemblets musik er inspireret af det 20. århundredes mangefacetterede udtryk​ der i ​Breakables prisme samler sig i nye mønstre.

Det nordiske lys præger Breakables ​kunstneriske udtryk, der ​har sine rødder i kontemplativ stilhed, traditionel skandinavisk​​​ ​folketone​ og ​et ​avantgardistisk klangrum.

Helle Thun er mezzosopran, uddannet i både klassisk og folkelig sang. Hun bevæger sig lige ubesværet i avantgarde og nordisk folkemusik og har gennem sin karriere arbejdet med begge dele i improvisatorisk sammenhæng. Ud over koncerter i Danmark har hun repræsenteret Danmark officielt i både Australien og Japan og sunget mange steder i udlandet. Hun har for nyligt medvirket som komponist og sanger i filmen “Good shepherds” sammen ​med det østrigske drengekor Die Wienersängerknaben. I 2014 modtog hun det de svenske Rigsspillemænds ZORN-mærke for sine færdigheder i den urnordiske sangtradition kulning.

Flemming Chr. Hansen er organist, komponist og korleder ved Sakskøbing Kirke, uddannet på konservatoriet i København med diplomeksamen i 1995. Hans kompositioner er opført over hele Europa samt enkelte steder i USA og Asien. Han har indspillet 4 cd´er med egne værker på det digitale orgel i Sakskøbing Kirke."


Vores musik kan høres på Breakables YouTube-kanal, og ved livekoncerter i ny og næ - se listen her:


fredag d. 21/9-18 kl. 20 i Lindevang Kirke, Frederiksberg


Her kan du høre en af vores improvisationer, optaget i Frihavns Kirke forår 2018.



Skulle du være interesseret i en koncert med Breakable, kan du kontakte mig for yderligere oplysninger.