Det historiske Köhne-orgel (1866)

(Klik på billedet for fuld størrelse)



Disposition:

  • Hovedværk (I):
      Bordun 16 Fod
      Principal 8 Fod
      Spidsflöite 8 Fod
      Octav 4 Fod
      Quint 2 2/3 Fod
      Superoctav 2 Fod
      Ters 1 3/5 Fod
      Trompet 8 Fod
      Klokkespil
      Manualkoppel (skydekoppel)
  • Overværk (II):
      Gedakt 8 Fod
      Fugara 8 Fod
      Flöite 4 Fod
      Gemsehorn 2 Fod
      Dolcian 8 Fod
      Tremulant (for hele orglet)
  • Pedal:
      Subbas 16 Fod
      Principalbas 8 Fod
      Gedaktbas 8 Fod
      Basun 16 Fod
      Pedalkoppel
  • Mekanisk traktur og registratur, sløjfevindlader, 2 kilebælge


  • Sakskøbing Kirkes gamle orgel er bygget af Daniel Köhne i 1866 og står i en stand meget tæt på originalen. Faktisk har kun en enkelt stemme (Dolcianen i overværket) været ændret - først til en aeoline og senere, i 1936, til en trekoret mixtur. Ved Carsten Lunds gennemgribende restaurering i 1971 blev dolcianen genetableret, men ved den nyeste restaurering i 2007, blev denne første dolcian i nyere tid ændret til en ny og mere Köhne-tro kopi af dolcianen i Reformert Kirke, Kbh.
    Resten af orglet er blevet behandlet ganske skånsomt af tiden, og 16 ud af de 17 stemmer har altså kun undergået minimale forandringer. Der har været angreb af borebiller, som er blevet stoppet og udbedret nu. Luftforsyningen har været ændret fra de originale faltebælge til indbyggede bælge, men de er også med den nyeste restaurering bragt tilbage til udgangspunktet. Orglet har i mange år stået i en ikke særlig flatterende akustik med gulvtæpper og høje paneler, men ved kirkens restaurering i 2004 er der igen blevet lagt teglgulv, sådan som man formoder, der har været, dengang Köhne intonerede orglet til kirkerummet.
    Alt i alt fremstår orglet nu som et velfungerende guldalderorgel, og det klinger fremragende i musik af f.eks. Mendelssohn, Brahms, Gade, Hartmann og Matthison-Hansen. Denne evne til på meget overbevisende måde at gengive den dansk-tyske romantik autentisk er også instrumentets akilleshæl. Dets klang er nemlig i den grad præget af en bestemt tids idealer, at musik, der falder uden for denne tid, men som er en del af kernerepertoiret hos de fleste danske organister, f.eks. Bachs værker, får en Biedermeier-agtig lyd, som opleves et sted på spektret mellem malplaceret og ufrivilligt morsom. Det var baggrunden for, at vi i 2005 anskaffede det digitale orgel - se linket nederst på siden. På den måde er Köhne-orglet havnet i en virkelighed, hvor det anvendes til lige præcis den musik, som er dets force - og ikke særlig meget andet.
    Sjovt nok kan man med en vis fornøjelse spille fransk barok af f.eks. Couperin på instrumentet. Det må bero på klassiske franske træk, som Köhne gennem sin læremester i Paris, Aristide Cavaillé-Coll, havde fået med i "værktøjskassen". Iøvrigt var hans første udkast til orglet i Sakskøbing Kirke væsentligt mere franskinspireret, end det orgel, der står her nu - der var både en obo, en overblæsende fløjte og en gambe med i hans 20-stemmers forslag, som (desværre?) blev forkastet af det daværende menighedsråd.
    Köhne-orglet genindviedes i 2007 af den berømte, engelske organist David Sanger, som 3 år senere på tragisk vis døde. Hans mesterlige indvielseskoncert, bestående af en ualmindelig frodig buket af forskellige tiders og landes musik, vil dog sent blive glemt i Sakskøbing.


    Hør orglet her:
    i to orgelkoraler af Johannes Brahms (1833-97)

  • "O Welt, ich muss dich lassen"
  • "O wie selig seid ihr doch, ihr Frommen"
  • og i to satser fra Klostermessen af Fançois Couperin (1668-1733)

  • Récit de tierce
  • Dialogue sur les grands jeux
  • - bare for at dokumentere ovenstående påstand om fransk barok på Köhne-orglet :-)


    Videre til det digitale Allen-orgel.
    Videre til det lille Ramus-orgel.
    Videre til kapelorglet.