Ny impro-duo

Jeg har fået en fantastisk ny musiklegekammerat, sangeren Helle Thun (se hendes hjemmeside HER). Sammen vil vi tilbyde koncerter og musikgudstjenester med improvisationsmusik i adskillige stilarter. Vi har endnu ikke fået os et spændende navn og sådan noget, men man kan høre os i nedenstående optagelser fra en øvesession i Sakskøbing Kirke:


(skru op for lyden)


Nr. 1
- en fortællende improvisation uden forudgående aftaler af nogen art.


Nr. 2
Nr. 3
- to korte energiske og temmelig modernistiske improvisationer, hvor vi leger med nogle modernismens og postmodernismens dramatiske udtryksmuligheder


Nr. 4
- en meditativ, minimalistisk improvisation, en type, som kan varieres i udstrækning alt efter lejligheden. Her varer den 8-9 minutter, men den kan sagtens dobles eller tredobles og indgå i en meditativ aftengudstjeneste eller natkirke.


Nr. 5
Nr. 6
- to improvisationer over en folkemelodi (Helles speciale). Den første er til den pæne side, mens den anden nærmest er en skitse, hvor vi med vekslende held udfordrer os selv lidt... :)


Vi regner med at være klar til koncerter fra ca. april 2018 - kontakt mig for yderligere oplysninger.