Drengekor

Hvorfor skal drengekor altid være så ambitiøse?
Hvorfor er det ikke nok at fungere godt lokalt ligesom de fleste pigekor?

Efter sommerferien håber jeg at kunne starte et drengekor op i Sakskøbing Kirke, og så skal det være "mere Amazing Grace end Juleoratoriet, mere hættetrøjer end matrostøj", som jeg har skrevet i oplægget. Og det refererer ikke kun til repertoiret.

Vi skal ikke indspille cd i år.
Og vi skal ikke til USA og synge i to kæmpekatedraler i 2012.
Og vi skal ikke være med i en flashy korkonkurrence i Ungarn i 2013.

Til gengæld skal vi synge i Sakskøbing Kirke - og drengene skal have nogle oplevelser, der er så gode, at de også gider at synge i kor, når de bliver voksne. Det er faktisk det, der er ideen med det hele.
En meget stor del af de voksne kvinder, jeg kender fra korsammenhænge, har sunget som børn og har derfor fået lyst til at vende tilbage til korstemningen, som var en stor fornøjelse for dem dengang. En af grundene til, at der er så få mænd, der synger, kan derfor sagtens være, at de ikke har disse gode barndomsoplevelser at vende tilbage til, fordi der ikke er så mange drengekor i Danmark, og fordi de, der findes, for de flestes vedkommende er utrolig ambitiøse. Det er ligesom om, vi har pigekor i alt fra serie 4 til superligaen, mens drengekorene kun har superligaen og måske 1. division. Ergo er det kun de mest ihærdige drenge, der får sunget i kor - dem, der går så meget ind for det, at de gerne vil komme til mere end 1 korprøve om ugen, og som gerne synger hver søndag + et par koncerter om måneden (overdrivelse fremmer forståelsen....)
Jeg trænger ikke til mere korarbejde i Sakskøbing Kirke, men jeg har indset, at vi organister bliver nødt til selv at gå i gang med at "lave" tenorer og basser til fremtiden. Vi har alle et ansvar, for vi har alle problemet, og for at løse det, tror jeg, vi må skrue lidt ned for ambitionerne og efterligne pigekorssituationen. Det må kunne lade sig gøre at have drengekor, som holder en prøve hver uge og synger i deres lokale kirke f.eks. en gang hver anden måned, når de har lært nogle sange/salmer godt nok til at kunne synge dem for nogen. Det betyder måske små sange af Carl-Bertil Agnestig, en kanon fra Taizé og et par spirituals + at synge med på fællessalmerne. Det kan godt nøjes med at være tostemmigt, og der må gerne være fodboldturnering i pausen ved prøverne. De skal bare have det sjovt med det, samtidig med at de lærer noder, lidt helt basal sangteknik og hvordan man gør, når man skal optræde for andre.
Jeg synes ikke, jeg har opfundet den dybe tallerken - det håber jeg fremgår - men snarere at jeg har genfundet glæden ved suppe, hvis man skal blive i det billede :-) Det er mit håb, at vi i Sakskøbing, sammen med lignende kor andre steder i landet, kan starte en bevægelse henimod en større "ligeberettigelse" på børnekorområdet. Faktisk har jeg allerede dannet et løst netværk med en kollega i Jylland, som gerne skulle fungere som forum for erfaringsudveksling. Flere er velkomne - bare kontakt mig!

Kommentarer

Jeg har nu været ude på de to skoler i Sakskøbing og besøgt 3. og 4. klasse. Det har resulteret i, at blot 6 drenge har været til optagelsesprøve, selv om mange virkede vældig opsatte, da jeg var ude hos dem på skolen. 6 drenge er for lidt, så umiddelbart er sagen skudt til hjørnespark. Jeg prøver igen til foråret eller til næste efterår.

Det var da frygtelig ærgerligt... Måske det kunne have trukket flere til, hvis drengene kunne berette om gode hyggelige timer med en ambitiøs korleder :))