Kirkemusikalske Benspænd

(Foto: fra filmen "De fem benspænd")



Projektdagbog
(lidt for højtideligt, men alligevel dejligt forpligtende).

2. maj 2006:
Jeg så von Triers og Leths film her i weekenden. Betagende! Og straks fik jeg den tanke, om man mon kunne bruge benspændsideen som en generel arbejdsmetode? Den altid arbejdende underbevidsthed var klar med de første mulige musikalske benspænd, men det var jo for nemt. Et effektivt benspænd kommer selvfølgelig udefra. Hvem kunne være interesseret i at påtage sig denne ansvarsfulde opgave? Jeg drøftede det med Gitte (min kone, red.) over maden, og hun kom med den brillante idé, som jo i virkeligheden er endnu bedre end Triers og Leths, at jeg skulle spørge fem forskellige mennesker. Og selvfølgelig nogen, jeg havde tillid til. I dag har jeg så sendt en depeche ud til 5 kreative mennesker i min omgangskreds og spurgt om de vil være med til at spænde ben for mig i 5 remakes af mit orgelværk fra 1999 "Méditation du Câreme". Der var ikke gået 3 minutter før det første positive svar tikkede ind. Det var fra Østergaard (domorganist i Maribo, red.), som allerede i den næstfølgende mail gnækkede! Jo, jeg venter mig det værste - alt andet ville være dumt...

3. maj 2006:
Så kom der positivt svar fra Naji Hakim også, og min gamle ven Nicholas (som udmærker sig ved særdeles store og gode ører, red.) er også med. Jeg skal nok præsentere mine benspændere ordentligt, når holdet er samlet. Med de forskellige indfaldsvinkler de har, må produktet da blive interessant, eller....?

3. maj 2006 lidt senere:
Så meldte min musikalske præst Hanne Tougaard sig også klar til at spænde ben. Nu mangler der kun én - så er FC Benspænd på plads.

4. maj 2006:
Holdet er nu komplet: min ven og kollega Morten Schousboe har efter lidt mumlen i det skæg, han ikke har, sagt ja til at være femte benspænder. Og straks slår det mig, om ikke seks benspændere var bedre? Så bliver der jo det herlige antal af syv satser i det samlede værk. Det vil jeg lige tænke over. Der er nok af gode mennesker, som ville kunne løfte opgaven - problemet er snarere at vælge.
Og jeg kom altså også lige til at tippe Zentropa, om at jeg har tyvstjålet ideen - håber ikke, det får et retsligt efterspil.

5. maj 2006:
Nu er det jo ikke fordi jeg absolut skal skrive noget hver dag, men jeg ville lige fortælle, hvorfor jeg venter mig noget frugtbart af benspændene. Allerede da jeg for 20 år siden gik til komposition hos professor Ib Nørholm, dukkede emnet "blod, sved og tårer i kompositionsprocessen" op. Ib mente, at jeg havde for nemt ved at skrive musik, og at man kunne mærke på mine værker, at de ikke var et resultat af en kamp med stoffet, men bare var så at sige de toner, der lå lige for. Dengang var jeg jo naturligvis uenig (det skal man jo være i den alder), og jeg kunne mægtig godt lide min lange værkliste (se den her, red.). Nu forstår jeg imidlertid godt, hvad han mente, og der er også blevet væsentligt længere mellem stykkerne i de senere år. Jeg kan dog stadig have svært ved ikke at være så doven, at jeg accepterer den første udgave af et stykke musik. Den tidligere verdensmester i skak Bobby Fischer sagde noget i retning af "Hvis du finder et godt træk, så led efter et bedre". Så hvem ved: måske er den originale udgave af "Méditation du Câreme" slet ikke den bedste? Omvendt kan man argumentere for en art "naturlighed" i den første udgave af et givet stykke musik - at den umiddelbare inspiration i den grad skinner igennem og giver stykket en kvalitet, som man bagefter kan nørkle til døde. Med andre ord, at den musik, der vokser frem uden begrænsninger bliver den mest levende. Det er en konflikt mellem frodighed og kontrol, mellem inspiration og hårdt arbejde, mellem frihed og grænser. I von Trier og Leths film er ideen vist snarere, at Lars von Trier vil tage en del kontrollen fra den skabende kunstner, in casu Jørgen Leth, men der er ingen tvivl om, at netop dét fremkalder blod, sved, tårer og kamp med stoffet. Pludselig bliver det svært for den store æstetiker at lave sin glatte kunst (positivt ment), når han er henvist til at udøve sin kontrol inden for snævre rammer. Og alligevel bliver den største udfordring for Leth at genskabe "Det perfekte menneske" uden benspænd. Rammerne, de udefrakommende eller selvskabte, er nødvendige.
Selv har jeg positive erfaringer med rammer, der pålægges mig udefra i kompositionsprocessen. Mest vel i forbindelse med de ting, jeg har skrevet til de forhåndenværende musikalske ressourcer i Sakskøbing Sogn, men jeg skulle også engang som led i et lignende kompositionsudfordringsprojekt (!) skrive et stykke for det lille Ramus-orgel I Klosterkirken, hvor jeg var organistassistent. Der er mange ting, der ikke kan lade sig gøre med amatørkor som Sakskøbing Kammerkor og Sakskøbing Kirkes Pigekor eller på et 4-stemmers orgel fra 1848, men det at finde frem til den bedste musik, der duer inden for rammerne, er en udfordring, som skærper indsatsen og giver gode resultater. Og det er selvfølgelig det, jeg håber på også bliver tilfældet med de kirkemusikalske benspænd.
Desuden er der den sidegevinst ved mit projekt, at jeg så faktisk får komponeret noget. Som sagt er der blevet lidt langt mellem værkerne i de senere år, og en forpligtelse i form af et projekt som dette er simpelthen med til at holde mig i gang.

7. maj 2006:
Lige lidt om det værk, der skal tages under behandling. "Méditation du Carême" er skrevet i 1999 som en del af et meget fint projekt, som Herning-organisten Bjarne Hersbo havde sat i gang. 13 komponerende organister skulle skrive et lille stykke til hver sin tid på kirkeåret, og jeg trak fasten. Mens jeg arbejdede på stykket, som jo i forvejen p.gr. af temaet var temmelig indadvendt, fik jeg den chokerende meddelelse, at min ven og kollega gennem 9 år Jesper Madsen var død i en alder af 41 år. Dette drejede stykket over i en endnu mere vemodig retning, og efter færdiggørelsen tilegnede jeg værket til Jespers minde.
De ca. 7 minutter, det lille værk tager, består af 4 dele: 1) en cornet-solo, 2) en gregoriansk melodi fra Det Danske Antifonale med polytonalt akkompagnement, 3) en kombination af disse to materialer, og 4) en slutning, som involverer mediantisk relaterede akkorder og et citat fra Jespers "5 Præludier". Hvis jeg skal pege på en enkelt primær inspirationskilde, må det blive Messiaen (på hvis orgel jeg opførte stykket i januar - selv om man nu må beskrive det som Naji Hakims, altså orglet i La Trinité, Paris).

17. maj 2006:
I dag er noderne så sendt ud til de foreløbig 5 benspændere. Jeg har ikke hørt fra den sjette og sidste endnu. Så nu sætter jeg mig stille og roligt tilbage og afventer, hvad de kreative mennesker kan finde på. Det bliver spændende!

14. juni 2006:

Hurra! Første sæt benspænd er ankommet. De kommer fra Naji, som har været meget detaljeret i sine krav. Hans benspænd består af følgende 3 enkle, men udfordrende retningslinier:
1) I første del - cornetsoloen - skal melodilinien trækkes sammen, så den forløber inden for et maximalt omfang på en oktav.
2) I anden del - den gregorianske melodi med akkompagnement - skal nogle af de mange trinvise bevægelser i melodien erstattes med septimer og noner, og hver periode skal afsluttes med et ekko på et andet manual.
3) I kodaen - de svævende akkorder og Jesper Madsen-citatet til sidst - skal akkorderne bevæge sig opad i stedet for nedad, citatet skal spilles på 4-fods fløjte i pedalet, og den sidste akkord skal være mindre afsluttende ("suspensive", skriver han).
Man kan vist snildt høre den erfarne komponist bag disse håndfaste krav, og man må sige at balancen mellem det udfordrende og det trods alt mulige er fundet med stor præcision. Og så skal jeg jo altså i stedet for at grave mig ned i sorgen og askesen til sidst bevæge mig op i noget, der skal kunne blive en ny begyndelse. Det er faktisk en stor ændring i forhold til det oprindelige værk.

21. juni 2006:

Er benspændene i virkeligheden indkast? Det mener min positivt indstillede kollega fra domkirken i Maribo (H.J.Østergaard, red.), som altså ikke rigtig vil lægge navn til noget så obstruktivt som benspænd, men derimod gerne til noget så konstruktivt som indkast. Hans forslag (for det er vel så ikke krav? Red.) er, at jeg i rekomponeringen af stykket skal anvende følgende tre satstyper:
1) en sats med noget af første dels cornetsolo i 2- eller 3-stemmig imitation
2) en kanonsats med temastof fra den gregorianske melodi i 2. del
3) en pastoralesats i 12/8-takt over temaet fra 2. del.
Desuden foreslår han brug af orgelpunkter - altså udholdte bastoner i pedalet - til 1) og 2).
Nu har jeg jo aldrig været den store polyfone komponist, så de gode tanker til trods om indkast kontra benspænd, så er der her tale om en tackling til mindst gult kort. Men jeg kommer igen efter skadespausen....

29. juni 2006:
Jeg har lavet en optagelse af det originale værk til benspændsprojektet "Méditation du Carême". Den kan høres lige her. Den er optaget med kirkens nye, transportable harddiskrecorder, Microtrack fra M-audio - klart anbefalelsesværdigt produkt.

5. juli 2006:
"Hvad bliver benspændenes slutprodukt egentlig?", er der flere (mindst to, red.), der har spurgt om. Joe, det skulle gerne munde ud i et orgelværk med seks-syv dele og en samlet varighed på en lille time, som så kan opføres ved koncerter rundt omkring. Selvfølgelig skal delene også kunne spilles enkeltvis, sådan som originalværket er blevet det adskillige gange, men ved samlede opførelser vil det være naturligt at indlede koncerten med at fortælle om projektets egenart. Hvis der sidder en organist eller en anden form for koncertarrangør og læser dette, kan jeg da (hårdt presset, red.) godt åbne op for forhåndsbooking af en koncert med De Kirkemusikalske Benspænd - bare send en mail.

12. juli 2006:

Min gode ven og kollega Morten Schousboe har nu meldt sig med, hvad han kalder sine "første benspænd" - man kan altså håbe/frygte, at der kommer flere.
Han vil for det første have ændret fastemeditationen til en julemeditation, Méditation de Noël, hvilket indebærer, at jeg skal finde en anden gregoriansk melodi til midterafsnittet. For yderligere at betone julestemningen vil han have indflettet to citater fra Messiaens "Dieu parmi nous" fra Nativité - nemlig rytmen fra takt 1 og pedalets tonerække fra takt 2.
Et par spændende krav, synes jeg, og citater har jeg jo før begivet mig af med - mest klart vel i slutningen af min saxofonkvartet "A la memoire de Dalí", hvor Sibelius´ Finlandia-hymne dukker op i en spøgelsesagtig version. Denne sats hedder iøvrigt morsomt nok "Dalí parmi nous" med klar henvisning til netop den Messiaen-sats, som Morten vil have mig til at citere!

8. august 2006:
Jeg har i nogen tid tænkt over, hvordan jeg skulle få god musik ud af Najis krav, om at holde cornetindledningen inden for en oktav. Hvis man bare oktavomlægger de toner, der så at sige falder udenfor oktaven, får man egentlig bare en slags forkert udgave af den originale melodi. Nu har jeg måske fundet en løsning: at beholde alle melodiens retninger, men gøre intervallerne mindre. På denne måde får man en ny udgave af melodien, som er mere kromatisk, men i høj grad ligner sig selv. Måske er den smuk nok? Jeg tænker.
I det hele taget vil Najis udgave nok blive den, der ligner originalen mest. Her har jeg tænkt mig at holde mig til den originale inddeling af værket, selv om jeg vil sløre overgangene mellem afsnittene ved hele tiden at have et akkompagnerende "skyggelag" liggende nedenunder solostemmerne. På den måde får Najis version sikkert mere præg af at være ét forløb end originalen. Jeg tænker nemlig også at tilnærme solostemmerne lidt til hinanden rent klangligt.

19. september 2006:
Jo, den er smuk nok! Efter moden overvejelse har jeg besluttet mig for den løsning, jeg omtalte d. 8. august. Desuden har jeg komponeret 2. del af Najis version også. Med akkordskift samme steder som i originalen, melodien med indførte septim- og nonespring, samt et ekko for cirka hver anden takt. Akkorderne er noget tykkere, og med lukket svelle bliver de i det hele taget temmelig mystiske. Solostemmen i anden del har jeg klangligt lagt tæt op ad første dels solostemme (cornet overfor fløjte 8 + kvint), og ekkoet er på bordun 16, gedakt 8 og kvint bag lukkede sveller. På denne måde går de to første dele umærkeligt over i hinanden - et princip, jeg vil føre videre også ved overgangen til tredje del.
Naji kommer jo til Sakskøbing i den kommende weekend. Måske skulle man spille den for ham?

20. september 2006:
Jeg lovede ganske tidligt i denne dagbog at ville præsentere FC Benspænd lidt nøjere. Nu er tiden kommet (langt om længe, red.).
Naji Hakim er holdets verdensstjerne - organist ved Trinité kirken i Paris, solist ved hyppige koncerter over hele verden, og en fremragende komponist indenfor stort set alle genrer: kor, orgel, orkester osv. Jeg lærte ham at kende, da han i 2005 indviede Sakskøbing Kirkes nye digitale orgel. Han har siden spillet i Sakskøbing en gang mere, og jeg har spillet en enkelt gang hos ham i Paris. Naji er et utrolig elskeligt og betænksomt menneske, som det altid er udbytterigt at tale med.
Hans Jørgen Østergaard er domorganist i Maribo, spiller også mange koncerter og har en del kompositioner på samvittigheden - vist udelukkende kirkemusik. Han er min nærmeste kollega her på Lolland, og vi snakker ofte sammen. Han er formand for Det Danske Orgelselskab og også et prominent medlem af Sakskøbings lokale orgelforum, Sesquialtera (læs mere om det her, red.). Det er vigtigt med gode kolleger, og Hans Jørgen udfylder rollen med glans.
Morten Schousboe er organist ved Frihavns Kirke på Østerbro i København. Han og jeg har gået på konservatoriet sammen fra 1992-95, hvor vores veje skiltes, fordi jeg blev færdig, og Morten kom i Solistklassen. Siden sin debut derfra har han spillet rigtig mange koncerter, bl.a en hel del opførelser af Messiaens "La Nativité du Seigneur". Morten komponerer ikke selv, men hans kreative og uhørt grundige gemyt er en kilde til stadig inspiration.
Nicholas Haaman er min ældste ven - ikke sådan at forstå, at han er mellem firs og skindød, men han er den, jeg har kendt længst. Vi gik på Sankt Annæ Gymnasium sammen fra 2.g, og allerede dengang var det vist slående så forskellige, vi var. Hvor jeg ofte går den slagne vej, søger Nicholas altid en alternativ vej ind til tingene - f.eks. syntes han i gymnasiet, at det var for kedeligt at forberede sig til timerne, når man meget bedre kunne præstere den ene pragtfremlæggelse efter den anden ved at lade være. Han arbejder nu som lærer på en privatskole i Tåstrup, men har også studier bag sig som datalog, maskinmester og sopransaxofonist. Endnu har jeg ikke modtaget hans benspænd, men vær sikker på, at der kommer noget originalt fra hans side.
Hanne Margrethe Tougaard er præst ved Sakskøbing kirke og som sådan en af mine nærmeste samarbejdspartnere til hverdag. Det er formentlig nemt for alle at forestille sig, hvor værdifuldt det er for en organist at have en præst, som selv er meget musikalsk og ovenikøbet har en organistuddannelse. Hanne er derfor med sit engagement og sin attitude overfor alt, hvad jeg finder på i kirken, selvvalgt til opgaven som benspænder.
Alt i alt er alle 5 benspændere mennesker, som jeg ikke blot sætter pris på på det menneskelige plan, men som jeg også i en vis forstand beundrer og til stadighed inspireres af. Derfor har de fået deres betroede hverv i dette projekt.
Den mulige sjette benspænder går rundt nede i Ungarn og har forfærdelig travlt, men jeg håber, han kommer på banen senere.

12. oktober 2006:
Jeg har netop lagt sidste hånd på det første af benspænds-værkerne: Najis version - "Méditation de Toussaint".
Tredje del, som jo rummer både den indledende cornet-melodi og den gregorianske melodi blev i denne version ledsaget af væsentligst durakkorder med tilføjet sekst eller septim. I overensstemmelse med ideerne fra første og anden del har jeg kun ændret lidt på registreringen: ekko-lyden på svelleværket (16+8+kvint) bliver nu til 16 + voix humaine, og hovedværkets 8 + kvint bliver til en solostemme i 4-fodslejet i pedalet. Slutningen kommer også næsten lige ud af tredje del. I stedet for, som i originalen, at have en akkordrække før Jesper Madsen-citatet, har jeg valgt at gå videre med så at sige "den næste" akkord i skyggelagets opadgående akkordrække, samtidig med citatet, og efter et par akkorder lade det hele klinge ud på en "suspensive" akkord, som Naji foreskrev. Titlen "Méditation de Toussaint" - Alle Helgens Meditation - har jeg fundet ved at kombinere inspirationen fra stykkets afdæmpede karakter med teksten til den citerede gregorianske melodi "Midt udi livet er vi i døden".
Sammenfattende kan man beskrive Najis version som en mere lyrisk og mindre skarpt opdelt udgave af originalen, selv om mange ting stadig ligner forlægget. Jeg er meget tilfreds.

21. november 2006:
Projektet har ligget lidt stille ovenpå første stykkes færdiggørelse, men nu er jeg begyndt at tænke på det næste stykke. Det bliver Morten Schousboes version. Han har netop (som frygtet/håbet) tilføjet yderligere to benspænd:
1) I stykket skal der udover de to Messiaen-citater også anvendes melodien "In dulci jubilo" eller på dansk "En sød og liflig klang".
2) Stykket skal være færdigt senest 1. august næste år.
Disse to krav udspringer af, at Morten gerne selv vil uropføre stykket ved en ganske bestemt lejlighed. Han har nemlig til Frihavns Kirkes to kor bestilt 1/2 times Ni Læsninger-musik hos mig til opførelse d. 6. december næste år. Nu har han fundet på, at han ved samme koncert vil uropføre "Méditation de Noël" som præludium og spille Messiaens "Dieu parmi nous" som postludium. Kravet om "In dulci jubilo" kommer så af, at denne salme kunne indgå som fællessalme ved denne gudstjeneste - gennemtænkt!
Jeg har faktisk skrevet indledningen til stykket - den krævede Messiaen-rytme er meget klart citeret, og basgangen dukker op peu en peu. Denne del skal være A-del i en storform, der på bedste Messiaen-vis bliver ABA. B-delen kommer så til at involvere en smuk gregoriansk melodi, jeg har fundet i Det danske Antifonale.

29. november 2006:
Måske burde jeg overlade til Messiaen at skrive vilde toccataer og kalde dem meditationer?
"Dieu parmi nous" er jo niende sats af "La Nativité du Seigneur" og som sådan også at regne som en meditation. Jeg vil dog foreløbig slet og ret kalde Mortens version for "Noël", for den indledende og afsluttende del er simpelthen for lidt meditative til den første titel, "Méditation de Noël".
Et par ord om denne første (og med en enkelt ændring i slutakkorden, også den sidste) del. Jeg har meget håndfast gået ud fra tonerne i cornet-indledningen til det originale værk, men tilføjet akkorder og, som Morten har pålagt mig, anvendt Messiaen-rytmen hyppigt. Den nye kraftige og festlige sats er opdelt i de samme kortere og længere fraser som den originale indledningsmelodi, og hver frase efterfølges af en stadigt længere del af det krævede basliniecitat, begyndende med 2 toner. Der, hvor den originale melodi begynder at bevæge sig en smule hurtigere, har jeg brugt meloditonerne som kvinter i en temmelig massiv opstabling af durakkorder, spredt ud over hele klaviaturet. Til sidst kommer så hele Messiaens baslinie som svar på sidste frase. Det hele foregår i fortissimo og Noël får derfor et helt andet ansigt end det originale værk.

3. februar 2007:
Til de få trofaste læsere af denne side skal jeg beklage, at der ikke rigtig sker så meget for tiden. Det skyldes, at jeg har måttet prioritere ovennævnte Ni Læsninger-musik højest, så det arbejder jeg på fuld tryk med. Men fortvivl ikke - kig ind i ny og næ. Der skal nok komme gang i det igen. Mortens version skal jo også være færdig til 1. august - cirka...
(Det virker faktisk også som om komponisten har lidt problemer med midterdelen i Noël - måske skriver han lidt om dem en dag, red.)

11. februar 2007:
Tjae, problemer med midterdelen? Joe, det er der da. Jeg har melodien, jeg har nogle gode akkorder, og jeg ved at "In dulci jubilo" skal ind et sted, men hvordan det hele lige skal kombineres, er jeg noget usikker på. Jeg mangler sådan set et akkompagnement - sådan lidt motorisk til at sætte melodien i relief, men de muligheder jeg prøver, er ikke rigtig gode nok. Jeg har prøvet at gentage pedalfigurer på 4 sekstende-dele og på 8 sekstende-dele, jeg har prøvet vippebevægelser i højre hånd, jeg har sågar prøvet at få karakteristiske figurer fra "In dulci jubilo" til at blive til et ostinat - men nej: det duer ikke.

15. februar 2007:
Så kom der hul igennem!! Jeg planker da bare en spændende rytme fra en eller anden ukendt komponist og bruger den som ostinat trommemotiv. Hvad med min store søn, Christian-Emil - har han mon ikke lavet en god rytme? Jo, sørme: en spændende 16/16-rytme (5+5+6), og han synes endda, det er OK, at jeg bruger den. Den er meget spændende, lidt Balkan-agtig og temmelig avanceret for en næsten 10-årig. I "Noël" kommer den til at ligge som ostinat i venstre hånd, med en tæt akkord spillet på bourdon 16 og 8. Ovenover kommer den gregorianske julemelodi, spillet på positivets krumhorn. Endelig blander pedalet sig nok med nogle "blop" undervejs, og det hele vokser nok lidt mod slutningen. Hvad så med "In dulci jubilo"? Joe, nu har jeg jo i forvejen møbleret rundt på delene i forhold til det originale orgelværk, så "In dulci jubilo" får sin helt egen lille stilfærdige del efter trommedelen, sikkert med mediantiske akkorder ligesom i sidste del af "Méditation du Carême". Nu får vi se!

13. april 2007:
Det var så det: nu er "Noël" færdigt. I forhold til planerne fra februar blev der kun ændret lidt. Pedalets "blop" blev knyttet sammen med Messiaens pedallinie, her blot opadgående og i parallelle decimer og igen stykkevis som i indledningen. Den lille del med "In dulci jubilo" blev faktisk begrænset til to tøvende udgaver af første linie (så må vi håbe, at Morten er tilfreds med det, red.), og akkorderne blev ikke særlig mediantisk prægede, men tager nærmere farve fra heltoneskalaen. Endelig nøjedes jeg ikke med at ændre sidste akkord i gentagelsen af første del. Jeg ændrede også lidt på tempoet (hurtigere, red.) og slutningen fik lige indopereret et par udfordringer til Morten i form af en række opadgående akkorder i al hast. Slutakkorden er i næsten-Messiaen-stil: en durakkord med tilføjet sekst og tritonus. Flot bliver det.
Næste benspændsstykke bliver Østergaards, men det må vente til jeg er færdig med Ni Læsninger-musikken.

6. september 2007:
Så er musikken til De Ni Læsninger blevet færdig, og jeg har haft tid til at overveje lidt omkring det næste benspændsstykke: Hans Jørgens version.
Domorganist Østergaard har jo sat mig på en prøve ud i polyfoniens svære kunst med sine krav (se ovenfor under 21. juni 2006, red.). Ofte når jeg forsøger mig med imitationssatser, bliver det til Bach med gale noder - eller endnu værre: Hindemith med gale noder! Jeg har derfor gået noget rundt omkring mig selv for at undgå dette. Jeg tror, stykket kommer til at falde i 3 dele, svarende til de stillede krav om en imitationssats over første tema, en pastoralesats over andet tema, og en kanonsats over andet tema. Min første indskydelse er at transponere cornetindledningen over på de hvide tangenter - altså simpelthen fjerne fortegnene og se om den melodi kan bruges. Dernæst (efter nødvendige justeringer) stykke en spændende rytmisering af denne melodi sammen - gerne en med skæve taktarter, der giver såkaldt komplementærrytmik, når den imiteres. Jeg overvejer også at spørge Hans Jørgen, om han vil have noget imod, at jeg udskifter den gregorianske melodi med en tilsvarende melodi, som hører til f.eks. pinsen. Så ville stykkets karakter svare til den tekst, der underforstås til den gregorianske melodi.

7. september 2007:
Så er den første benspænds-uropførelse planlagt - ikke en total med alle satserne, dertil arbejder jeg alt for ustabilt, men en uropførelse af det første færdiggjorte stykke: Najis version "Méditation de Toussaint". Det vil blive uropført ved en koncert i forbindelse med en hospice-dag i Maribo Domkirke om præcis en måned, d. 7. oktober kl. 14. Da jeg jo alligevel sidder og øver på det for tiden, har jeg lige lavet en optagelse af den (med kun én fejl, red.). Den kan høres her (altså ikke fejlen - den kommer først efter 5 1/2 minut, red.). (22/1-2010: lydfilen er desværre blevet beskadiget, så den nu kun varer godt 2 min. - men så hører man jo heller ikke fejlen...., red.)

17. september 2007:
Jeg har fundet pinsemelodien til Hans Jørgens version. For nogle år siden skrev jeg et stykke med titlen "Hymner I" (forøvrigt som led i en kompositionsduel med Jesper Madsen, red.). Heri er der 3 satser - en til hver højtid, og altså også en til pinsen. Dette randt mig i hu, da jeg kom til at tænke på, at den gregorianske melodi, som jeg brugte i Noël, faktisk også var i brug i julesatsen fra Hymner I. Hvorfor så ikke også planke pinsemelodien herfra? Hvem ved: måske bliver der også bud efter påskemelodien? De tre satser i Hymner I har forøvrigt følgende smukke titler:
"Dyrets Magt - Kærlighedens Pant"
"Himmelkongen - Løvemod"
"Thi evig Eet er Liv og Aand"
- bare til orientering. Desuden er en del af musikken opstået ved hjælp af en terning.....

20. oktober 2007:
Okay, jeg holdt mig ikke strengt til de hvide tangenter alligevel. Der smuttede et As eller to med ind også - og af og til endda et Es. Indledningen på Hans Jørgens version er i 7/16-takt. Det går rigtig hurtigt (gad vide om komponisten selv kan spille det?, red.) og er, som domorganisten krævede, en imitationssats. Overfladen er dog temmelig minimal-music-agtig, så det er nok ikke lige til at hitte imitationen. Denne lille heftige sats varer kun godt et minut.
Jeg har tænkt over formen i denne version. Østergaard har jo beskrevet 3 satser, og det vil jeg holde mig til - altså 3 selvstændige satser med hver sin karakter. I forhold til hans rækkefølge vil jeg dog bytte om på anden og tredje sats, så pastoralesatsen kommer i midten. Denne version skal i det hele taget være lidt mere fragmentarisk - som Helligånden, der er overalt og i alle, skal det originale værk skinne igennem det nye på utallige måder. Måske kommer der et par minisatser mere ind i sammenhængen? Skal man mon spørge benspænderen om lov til det - nej vel?
Så er der det med titlen - noget med Saint Esprit (fransk for Helligånden, red.) tror jeg, men jeg skal lige give det en tanke mere. Måske findes der et fint citat af min for tiden yndlingsdigter Simon Grotrian - det vil jeg se efter. Jeg overvejede et kort øjeblik at kalde det for Langues du Feu - altså Tunger af ild, ligesom i Messiaens Pinsemesse - men det var lidt for oplagt.

22. oktober 2007:
Ser man det! Mit nodeskrivningsprogram kan faktisk gemme de noder, man sidder og skriver i, som audio-filer i mp3-format. Det opdagede jeg lige, så nu vil jeg uploade de nye afsnit af Hans Jørgens version efterhånden, som jeg skriver dem.
Så her kommer første del, sådan som den lyder nu. Da der er tale om en computergenereret udførelse af et nodebillede, er det noget mere mekanisk, end hvis en organist sad og spillede det, men som prøveklud går det vel. Se dog venligst bort fra det ualmindelig meget mekaniske glissando til sidst - det bliver meget bedre i virkeligheden! Tryk her for at høre computeren spille....

6. marts 2008:
Det går langsomt, men sikkert.... eller hvordan det nu er, man plejer at sige. For at være helt ærlig har jeg simpelthen ikke rigtig haft hverken tid eller inspiration til at skrive benspændsmusik, og det ser ikke umiddelbart ud til at blive bedre.
Til gengæld kan jeg nu med stor glæde præsentere benspænder nr. 6: den svenske organist og komponist Hans-Ola Ericsson. Han er specialist i ny musik - specielt Messiaen vist - og til daglig professor i Piteå i nordsverige. Jeg skal fortælle lidt mere om ham, når jeg få tid - han er en spændende mand!

10. september 2008:
Så uperfekt som Jørgen Leth? Ja, det er da i hvert fald mindre perfekt, at jeg holder så lang en pause, som det er tilfældet nu. På den anden side skal man jo ikke presse musikken ud - mon ikke der sker noget, når musikken bare vil ud af sig selv?