Du er her

Digitale orgler - nogle refleksioner

Foto: Jørn Pejdal


Først lidt om mine erfaringer efter 6 år med digitalt orgel (og et par år med "studier i marken" før det).

Jeg har i sagens natur ikke prøvet prøvet at spille på alle modeller af digitalorgler fra alle fabrikater over den ganske jord. Dertil er der simpelthen for mange, og der kommer hele tiden nye modeller til som følge af teknologiens udvikling. Jeg har dog prøvet tilstrækkeligt med instrumenter til at kunne sige noget generelt om de digitale orgler, deres fordele og ulemper.

Blandt fordelene er, at de er billige - helt ned til 1/10 af prisen for et tilsvarende pibeorgel. De fylder heller ikke så meget som pibeorgler - typisk et spillebord + 4-25 højttalere, som kan anbringes temmelig fleksibelt. Man vil derfor i en given kirke med et givet budget og givne pladsforhold kunne få et digitalt orgel, der har flere stemmer og dermed flere klanglige muligheder, end hvis man skulle anskaffe et pibeorgel. Desuden vil det digitale orgel have større muligheder for at yde forskellige tiders musik retfærdighed, fordi: 1) de nye instrumenter kommer ofte med flere sæt af stemmer, svarende til forskellige epoker i musikhistorien eller forskellige geografiske traditioner, 2) de fleste digitalorgler kan stemmes om, så orglets temperering svarer til den tid, hvis musik man spiller.

Dette er et meget vigtigt aspekt af begrebet autenticitet. Kan man ikke lide tanken om digitale orgler, vil man jo mene, at selve det, at de i deres væsen er efterlignende, gør dem til noget uægte og dermed uautentisk. Jeg synes bare, at jeg mange gange har hørt et pibeorgel "knække ryggen" på at ville være alting på en gang. Hvorfor skulle det være mere autentisk at spille Buxtehude på et gennemsnitligt, halvromantisk Frobenius-orgel fra 80´erne end på et digitalorgel med middeltonestemning og samples af piber fra 1600-tallet? Vi kan ikke nøjes med at spille Buxtehude på velbevarede Schnitger-orgler, så hvem bestemmer hvilken tå eller hæl, der skal beskæres?

Blandt ulemperne ved de digitale orgler er, at de ikke på samme måde som et pibeorgel emmer af håndværksmæssig kunnen. Når et pibeorgel er bedst, er der jo tale om et stykke kunsthåndværk, et instrument med personlighed, som farver den musik, der spilles på det. Sådan vil det yderst sjældent være med et digitalt orgel, som kan "skifte ham" fra det ene øjeblik til det andet, alt efter hvad der kræves af det - Weckmann på Schnitger-samples i middeltonestemning det ene øjeblik, Franck på Cavaillé-Coll-samples i ligesvævende temperatur det næste. Desuden mangler man den visuelle dimension af en flot pibefacade. Jeg har set falske pibefacader sat op foran en stabel højttalere, hvor misforholdet mellem facadens begrænsede størrelse og orglets reelle størrelse, målt som antallet af stemmer, var absurd - et 60-stemmers orgel bag en 8-stemmers facade. Mere vellykket har været de steder, hvor man har placeret højttalerne i noget, der svarer til et orgelhus: en konstruktion af godt og flot træ, som indrammer og beskytter indholdet. I stedet for piber i facaden har man så anbragt forskelligt gitterværk af træ eller metal, udformet så det passer til kirkens øvrige inventar. Men stadig er det ikke helt tilfredsstillende. I Sakskøbing Kirke omgås vi med en tanke om at flytte højttalerne fra deres nuværende position omkring det gamle pibeorgel på pulpituret og simpelthen hænge dem op på væggen efter en gennemtænkt plan - "what you see is what you get". Men måske lyder orglet også mere kunstigt, hvis man kan se højttalerne?

Sammenligningen mellem pibeorgler og digitalorgler vil altså i min optik altid være en prioriteringssag: karakterfuld fremtoning, visuelt og lydligt overfor uhørt bredspektrede anvendelsesmuligheder - og ikke mindst: sognets penge brugt på orgel eller på andre væsentlige ting.

Nogle vigtige ting at holde sig for øje er, at digitale orgler ikke bare er en grå masse af ens instrumenter. Der er stor forskel på kvaliteten af f.eks. Allens instrumenter og de (desværre) temmelig populære "hybrakustiske orgler" fra Skandinavisk Orgelcentrum. Desuden har de fleste firmaer ikke bare en række standardmodeller, som er serieproducerede og dermed billige, men også muligheden for at lave instrumenter, der er skræddersyede efter menighedsrådets (eller organistens) ønsker.

En del mennesker falder i den fælde, der lyder: "Jeg hørte engang et digitalt orgel, og det lød frygteligt, så det vil jeg ikke have noget med at gøre". Dels er digitalorgler er jo computerbaserede, så f.eks. 5 års udvikling udgør en utrolig ændring af instrumenternes konstruktion og muligheder. Dels kan man vel ikke forestille sig nogen, blive taget alvorligt, hvis de siger: "Jeg hørte engang et pibeorgel,og det lød frygteligt, så det vil jeg ikke have noget med at gøre"? Det kan man måske godt, men det falder udenfor denne sides ærinde :-) I hvert fald er vi så vant til, at pibeorgler ikke kan anskues under ét, altså uden hensyn til alder, orgelbygger og størrelse. Det nye er, at det kan digitale orgler altså heller ikke.

Hvordan er fremtiden for orglerne i Folkekirken? Orglet er som kirkens hovedinstrument jo nok i det hele taget truet af den rytmiske kirkemusik, som ikke rigtig mener at kunne bruge orgler til noget (læs mere på debatsiden om rytmisk musik i kirken). Min erfaring med det digitale orgel i Sakskøbing Kirke er, at flere er begyndt at interessere sig for instrumentet. Af flere årsager: 1) det, at instrumentet befinder sig midt i kirken, gør, at oplevelsen bliver præget af det nærvær, man er vant til at forvente, når folk spiller musik, og 2) man kan høre al den bedste musik for orgel og behøver ikke nøjes med det, der kan lade sig gøre på et givet pibeorgel, in casu Köhne-orglet.

Hvordan så med de danske orgelbyggerier - er de truet? Ja, det må man da konstatere, men ikke mere, end at så længe der er pibeorgler, skal der også nogen til at holde dem ved lige. Menighedsrådene kan nu anskaffe og opsætte digitale orgler uden at skulle spørge stiftsøvrighed, nationalmuseum, kgl. bygningsinspektør osv. om lov, så processen med at købe digitalt orgel er væsentlig nemmere end processen med at købe pibeorgel.

Et lille indskud her: faktisk er det blevet alt for nemt! I princippet kan man anskaffe et elklaver til en lille kirke eller et kirkegårdskapel og kalde det hovedorglet, hvis bare det har en "orgellyd". Det har aldrig været meningen med vores arbejde for at få digitalt orgel i Sakskøbing Kirke, og jeg har senere prøvet at få både Birthe Rønn Hornbech og Bertel Haarder til at rulle tingenes tilstand lidt tilbage, men uden held. Vi bad om en kattelem i form af en tidsbestemt forsøgsordning for lødige, digitale instrumenter med godkendelsesordning og det hele, men i stedet åbnede Tove Fergo en ladeport, som tillader revl og krat - både elklaverer, synthesizere og dårlige digitalorgler. Jeg håber på menighedsrådenes fornuft i disse sager - at de vil søge rådgivning og tænke sig om, selv om alt er tilladt.

Og så vil der da nok også altid være nogle menighedsråd, der vil foretrække - og også have råd til - det, de vil kalde "den ægte vare", et pibeorgel. Jeg tror derfor ikke, at orgelbygningskunsten vil forsvinde - heldigvis. Jeg er ikke "pibeorgelhader" på nogen måde, og at se mit engagement i digitalorglerne som et forsøg på at afskaffe pibeorgler, er helt hen i vejret. Desuden forestiller jeg mig, at man på et tidspunkt vil se orgelbyggerier gå positivt ind i et samarbejde med firmaerne bag de digitale orgler, og at samarbejdet vil resultere i nogle fine kombinationsinstrumenter med en del af dyderne fra begge instrumenttyper.

Flemming Chr. Hansen 2011

Kommentarer

Kære Flemming,
Jeg blev meget glad for dit indlæg om elektroniske orgler, meget! Jeg synes nemlig, at den mur af fordomme som omgiver den slags orgler er bekymrende tyk.
Jeg er selv organist og i min periode som organist ved Svostrup og Voel kirker begyndte jeg at komponere elektroakustisk musik til og for mit pigekor. Jeg havde ikke komponeret før, men det elektroakustiske lydbillede var en Øjenåbner i den henseende. Jeg har nu i en ti års tid komponeret den type musik og mit seneste kirkelige værk var bestilt af Jesuskirken til opførelse samme sted.

Dette er baggrunden for mine kommentarer. Det er meget, meget vigtigt, at alle har en forståelse for, at det digitale orgel er et instrument med egen berettigelse, det er ikke en efterligning af et pibeorgel, det kan have de klangmuligheder, der foreligger der, men ud over dem har de så mange muligheder, som aldrig vil kunne lade sig realisere på et pibeorgel. Det betyder efter min mening, at man udover at spille den akustiske musik i alle de stilarter, den måtte forekomme, også kan udnytte de helt særegne klangmuligheder, navnlig i kirkemusikalsk improvisation, f.eks. til salmeforspil.
Og så nævner du højtalernes placering. Du vil kunne sætte dem således, at instrumentet klangligt kan blive til surroundsound. Simpelthen fantastisk. På det akustiske område er Bent Sørensen en af de bedste komponister, han anbringer ofte musikerne sådan, at surround sound indfries, men hvis du har mulighed for at høre den tyske komponist Ludger Brummers flerkanalsmusik så vil du opleve hvilke fuldstændigt enestående skønne muligheder der ligger i dette lydlige setup. Jeg synes ikke at biograffilm lever op til surroundsoundet. For det meste er det bare fronthøjtalere med lidt baggrundsrumlen.
Hvis du har lyst til at snakke mere om dette med mig, så vil jeg være til din disposition til enhver tid. Det er blevet vigtigt for mig, at kirkemusikken også flytter sig udenfor de kendte hovedveje. For at skabe nye veje.

Med venlig hilsen
Sisse Lunøe
Komponist
Medlem af Dansk Komponistforening

Kære Sisse.
Tak for din kommentar. Det lyder spændende med dine elektroakustiske kirkemusikværker - ikke ligefrem en standardkombination :-) Til gengæld synes jeg slet ikke, at de digitale orgler kommer ind i den kategori.
Jeg synes faktisk, at digitale orgler har deres eksistensberettigelse NETOP som efterligninger af pibeorgler. Naturligvis er det, som jeg fortæller om ovenfor, dejligt at kunne anvende uligesvævende tempereringer eller at "skifte orgel" fra fransk til engelsk osv, hvilket jo ikke kan lade sig gøre på pibeorgler. Men alle disse ekstra muligheder handler jo om at efterligne forskellige pibeorgler - ikke om at lave "nie erhörte klänge". Dertil er en god gammeldags synthesizer langt bedre :-)
I modsætning til modstanderne af digitale orgler, synes jeg bare ikke, det er et problem, at digitale orgler efterligner pibeorgler. Så længe det lyder godt, har jeg ingen kvababbelser. Derfor mener jeg heller ikke, at din idé om surroundsound er specielt interessant i denne forbindelse (men bestemt gerne i andre elektroakustiske sammenhænge!!) I Ansgars Kirke i Odense kan man høre et digitalt orgel, hvis højttalere er fordelt over hele kirken - altså i virkeligheden en realisering af surroundsound-tanken. Resultatet er i mine ører vældig skuffende - det lyder bare ikke som et orgel. I virkeligheden har orgelbyggeren her sat sig mellem to stole: en efterligning af et pibeorgel og spændende, nytænkende elektroakustik. Havde højttalerne været samlet ét sted, eller lydene i instrumentet været noget helt andet end orgelsamples kunne det være blevet en succes.
Jeg siger dig derfor tak for opbakningen til de digitale orgler, men kan ellers ikke rigtig tilslutte mig dine tanker om dem. Beklager.
Bedste hilsner
Flemming